Hos landets største VVS-grossist, Brødrene Dahl, er andelen af kvindelige ledere vokset stødt de senere år. I dag er både den administrerende direktør og direktøren for forretningsudvikling kvinder, og i flere af kædens 53 butikker er det kvinder, der står i spidsen for driften.
Dorthe, Charlotte, Kirsten, Emma, Malene, Pernille er blot nogle af de mange kvindenavne, der findes blandt Brødrene Dahls knap 1000 medarbejdere. Kvinderne findes ikke kun i stabsfunktioner, men også i topledelsen og blandt butikscheferne rundt om i landet.
Udviklingen afspejler en nødvendig bevægelse i VVS-branchen. Flere prognoser peger på, at Danmark fra 2030 og frem vil mangle et betydeligt antal faglærte – en udvikling, der kan få konsekvenser for bygge- og installationsbranchen. Derfor er det afgørende at udvide rekrutteringsgrundlaget.
Branchen er nødt til at udvide talentpuljen, både i forhold til køn, alder og baggrund. Ikke kun fordi antallet af faglærte falder, men fordi det er sund forretningslogik. Undersøgelser viser, at mangfoldige teams træffer bedre beslutninger end ensartede grupper, siger chef for bæredygtighed i Brødrene Dahl, Kristine Ohrt og peger på, at Brødrene Dahl som landsdækkende aktør har et særligt ansvar:
Vi vil gerne bidrage til mere diversitet i branchen. Som landsdækkende grossist kan vi gøre det mere tilgængeligt for kvinder at træde ind i VVS-verdenen og samtidig være med til at normalisere, at installatørerne både kan få rådgivning og handle varer hos en kvinde, siger Kristine Ohrt.
Der er hverken særordninger eller positiv forskelsbehandling i Brødrene Dahl. Nogle af de kvindelige ledere er startet som elever, andre er skiftet til branchen senere i karrieren.
Elevprogrammet er en vigtig fødekæde for virksomheden. Hvert år ansætter Brødrene Dahl 20-25 handelselever, og omkring 40 procent er kvinder.
Selvom branchen traditionelt har været mandsdomineret, oplever vi en stor interesse fra kvinder. De mangler måske rollemodeller. Derfor har vi altid en kvindelig elev eller butikschef med, når vi besøger skoler og karrieremesser, siger uddannelsesansvarlig i Brødrene Dahl, Jesper Madsen.
Her er historierne fra nogle af vores kvindelige butikschefer rundt omkring i landet. De har alle hver deres fortælling og vej ind i branchen, og også hen til den stilling de sidder i i dag, men fælles for dem alle er en glæde over branchen og kunderne, men også over at der kommer flere kvinder i branchen, da det er med til udvide perspektiverne.